Portfoliospørgsmål/ svar

Sprogudvikling og sprogbrug den 21. oktober

Planlæg med udgangspunkt i de gode råd ift. sprogstimulering i dagligdagen en sprogstimulerende aktivitet.

Anvend kompetencehjulet:

Vi har taget udgangspunkt i kompetencehjulet for at lave en sprogstimulerende aktivitet for 2-3 årige.  

V

 

 

 

 

 

 

 

Vælg en målgruppe på daginstitutionsområdet

Vi har valgt, at tage udgangspunkt i 2-3 årige børn.

Undersøg ud fra tabel 2.3 hvilke sproglige kompetencer børn i de pågældende alder er ved at udvikle

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Børnene i denne alder er ved at lære morfologiske og skriftsproglige kompetencer.

Morfologisk: reglerne for ords opbygning, bøjning, dannelsen af sammensatte ord og ords omformning til andre ordklasser.

Skriftsproglig: læsning med indholdsforståelse af alderssvarende, socialrelevante tekster, og udveksling i skrift af betydninger og følelser.

Manglende kompetencer: pragmatisk og kulturel.

Pragmatisk: Hensigtsmæssige sproghandlinger samtaleroller og sproglig høflighed.

Kulturel: Kulturspecifikke sproglige og sociale adfærdsmønstre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Planlæg med en sprogstimulerende aktivitet med udgangspunkt i den viden om børn og sprog som i har tilegnet jer.

Pegebog hvor en voksen læser op i form af alfabet og lyde. En APP hvorpå man kan klikke på bogstav og der kommer en tilsvarende lyd.  Der er også en APP som hedder syng, leg og lær.

 

 

 

 

 

 

Vær opmærksom på at aktiviteten skal være gribende for børnene jf. jeres viden om.

Mimik, kropssprog, lyde og stemmeleje.

Vigtige skemaer i forhold til sprogudviklingen

 

 

 

 

  





Atmosfære den 19. oktober

Hvorfor er børns egne initiativer vigtige ift. deres leg og læring?- Da barnet tager udgangspunkt i verden på en anden måde end vi voksne gør (barneperspektiv), da er det vigtigt, at barnet får lov til at udforske deres idéer om hvordan verden/omgivelserne er, og dermed stille og roligt finde ud af hvordan den ''virkelig verden'' ser ud.
Barnet udvikler sin forforståelse ved, at afprøve om deres idé omkring en givende oplevelse/situation holder stik.

Hvilke følelsesmæssige forudsætninger er vigtige for børns leg og læring?- Man forstår børns handlinger i forhold til deres alder/højde.
Det er vigtigt at atmosfæren i rummet, hvor der skal forgå en lærringsproces i form af leg, rummer glæde og positivitet. Det er med til at børnene glemmer, at det er en lærringsproces, da det for dem ses som en leg.

Hvad karakteriserer en samspillende atmosfære?- I forhold til den pædagogiskepraksis er det vigtigt, at man som pædagog formår at se hvordan børnenes perspektiv af verdenen er. Dermed går den voksne ind og prøver at forstå barnets perspektiv med sit børneperspektiv, og dermed kan den samspillende atmosfære fremkomme. Den samspillende atmosfære indeholder mild, rolig, støttende samtaletone og børneagtig melodi.
Man er ligeværdig.

Hvordan kan du/I som pædagoger bidrage til en samspillende atmosfære – herunder kommunikationen?- Vi kan som pædagoger bidrage til en samspillende atmosfære ved at, skabe et fællesskab mellem børn og vi voksne. Fx ved at knæle og komme ned i øjenhøjde med børnene så de derved føler sig set, hørt og forstået. Hvis vi som pædagoger kommer i et godt humør med en masse positivitet, smitter det automatisk af på børnene og der vil forkomme positiv atmosfære.

Hvordan kan du/I som pædagoger hindre  en samspillende atmosfære – herunder kommunikationen?- Vi kan som pædagoger hindre en samspillende atmosfære ved at, skubbe fællesskabet mellem børn og voksne til side. Fx ved at tale hen over hovedet på børnene udpege et barn over for de andre børn. Tonelejet er præget af instruktioner og korte tilrettevisninger, suk og signede blikke.
  
Digitale medier den 5. oktober
 
Hvilke særlige udfordringer ser I ift. den digitale kommunikation?
Der kan ske mange misforståelser, fx ordlyd, ironi og smileyer (man kan komme til at sende en forkert og derfor kan modparten forstå det på).
Der er forskel på hvordan unge og ældre skriver.
Der er forskel på hvordan vi læser tingene på, vi kan tolke tingene forkert.
Teknologisk videnskab, hvordan finder man de forskellige app's osv.
Man kan ikke aflæse hinandens kropssprog, hvordan vi reagere.  
Det kan hurtigt blive for individuelt, der er ingen menneskelig kontakt.
Det er blevet mere og mere ''tilladt'' at svine folk til på de sociale medier -> det kan hurtigt blive til mobning som kan såre modparten.
Glemmer/venter med at svare, samtalen kan strække sig over lang tid.
Overvågning, man kan se hvornår beskeden er ''læst''. Det kan opfattes som hvis man ikke svarer, kommunikere man også.
Virtuel og socialt samvær.
Børn/unge, der er ingen kontrol fra de voksne/forældre-

I hvilket omfang har du oplevet brug af digitale medier i den pædagogiske praksis? à Overvej også hvordan medier anvende i børnekultur generelt. Kids link - et forum hvor pædagoger og lærer skriver hvad børnene har lavet, så forældrene kan gå ind og følge med i børnenes hverdag. Forældrene kan også selv gå ind og melde børnene syge og lave aftaler med de andres forældre - legeaftaler, kaffedag.
Børnene fortæller næsten det samme til forældrene hver dag, ''jeg har ikke lavet noget''. Her kan forældrene gå ind og kigge og se, at barnet har leget med Mads og Morten, og har spillet fodbold. Det gør pædagogens arbejde lidt nemmere idet man ikke skal stå til ansvar over for de forældre der evt. ikke kan forstå hvorfor deres bare altid siger at de ikke har lavet noget i løbet af dagen.

IPads,- app's bruges til læring, men samtidigt fungere disse som leg i andre situationer,- dette kan hurtigt skabe forvirring for børnene samt de ikke kan holde koncentrationen.

Hvilke digitale medier blev anvendt, hvordan blev de anvendt, og til hvad blev de anvendt?Der blev anvendt pc’er, IPads og ”mobiler”. Disse medier blev brugt til at dokumentere hvordan dagen forløb osv.

På baggrund af Lotte Nyboes tekst forstår vi følgende i forhold til digital dannelse:
Digital dannelse skabes ud fra digitale færdigheder;
→ Basale færdigheder, navigation på nettet, kommunikation, samarbejde osv. (S.235 i Pædagogik som viden og handling af Søren L. Lauridsen og Frede Nielsen).
→ Samt den dannelse som gives gennem de læreprocesser og erfaringer personen gør i forbindelse med digitale medier. ''Institutioner kan ikke skabe dannelse, men de kan skabe og designe processer, som igen kan skabe læring hos børnene, de kan gå ud i verden med''. S.247
'' Første skridt er at pædagoger og lærere med fagligt mod åbner for børnenes erfaringsverden (fx minecraft) og lader sig inspirere af børnenes uformelle læringsmåder. Derved og i kombination med den professionelles faglighed og kompetencer kan de digitale mediers læringspotentiale udnyttes på langt mere gennemgribende og opfindsomme måder end hidtil''.

I forhold til digital dannelse forstår vi i forhold til Lotte Nyboe siger, at dannelses begrebet ikke har ændret sig gennem åerne, men at det påvirkes af den digitale verden vi lever i. Det er derfor vigtigt, at vi tænker en læringsproces ind i brugen af de digitale medier.
De digitale mediers egenskaber er at de inkludere og håndtere alle slags data og indhold,- de er dialogiske, har ingen deadlines og giver alle mulighed for at deltage i offentlige debatter. (S. 228)

Digital Dannelse handler altså om at kunne begå sig socialt, etisk og kritisk i den virtuelle virkelighed.

På baggrund af jeres erfaringer give da eksempler på den digitalt dannende og den mediepaniske tilgang?Digitalt dannede tilgang:
Digitalt dannende tilgang, kunne være at lære børn om at skabe en læringsproces som tager udgangspunkt i et spil eller en app børn kan lide. Et tænkt eksempel kunne være at børn som spillede spillet Minecraft, skulle bygge deres navn inde i spillet, tælle klodser, lave bogstaver osv.Mediepaniske tilgang:
Et tænkt eksempel kan være en ældre pædagog som lige har lært at bruge en computer til husbehov, som nu skal til at bruge en IPad i sit arbejde. Hun vil muligvis holde på at computeren stadigt er det mest effektive medie og holde på at IPad ‘en kun vil gøre arbejdet mere vanskeligt. Man kunne forestille sig, at hun muligvis havde samme problematik i overgangen fra skrivemaskine til computer.

Med udgangspunkt i eksemplerne drøft da forskellene på digital dannelse og mediepanik.

Digital dannelse:
Digital dannelse prøver på at tage udgangspunkt i børnenes nye interesse for digitale medier,- man ønsker at finde et fælles tredje og derved skabe en fælles læringsproces gennem denne interesse.Mediepanik:
Gennem mediepanik tager man klart afstand fra den teknologiske udvikling og prøver måske endda at bremse den.

Hvad mener I er pædagogens rolle ift. medier og mediekultur?
Pædagogens rolle ift. medier og mediekultur er at guide/lære børnene at forholde sig til denne udvikling på en fornuftig måde. Det er vigtigt, at man som pædagog er åben over for de medier der er kommet frem, da de er kommet for at blive/ blive videre udviklet. Børn skal lære den digitale verden at kende både i form af leg og læring,- det er vigtigt, at børn lære at begå sig med de digitale medier, idet det det fremtidsmæssigt bliver er del af deres hverdag,- de skal lære at anvende netbank, e-boks osv.
Desuden er det i dag blevet vigtigt, at være en del af et fællesforum som Facebook,- børnene skal klædes på til at kunne begå sig på denne form for sociale digitale medier.  

Hvilke kompetencer kræver det af pædagogen at tage denne rolle?

Det kræver af pædagogen, at hun har kendskab til brugen af digitale medier,- hun skal have viden om emnet for at kunne lære fra sig. Desuden skal pædagogen tænke de digitale medier som værende en læringsproces,- børn har mulighed for at benytte de digitale medier som værende leg i fritiden.

Vælg i gruppen en målgruppe fra pædagogisk praksis
Vi har valgt at målgruppen skal være en 5. klasse.
Ift. den pædagogiske opgave (lovgivning) og dels ift. digitale kompetencer og/eller digital dannelsen.
Lotte Nybos tabel for læringsdesign

(Emnet)	Viden	Kunnen: Interaktiv brug af redskaber	Kunnen: Færdigheder og kompetencer
Hvad skal læres?	Børne skal lær om Sct. Paulus fra Biblen. De skal opnå viden om Paulus livshistorie og laver dem om til et skuespil som skal filmes.   Film præsentation som produkt   Teknologisk viden	·         Børnene skal lære at -bruge videnskab (inter)aktiv bruge teknologi (Ipad) (digitalkamera) interaktive redskaber og kombiner det i app. programmet (imovie) ·         Skabe en multimedia film	·         Børnene skal samearbejder med andre i grupper hvor de kan forhandle og løse konflikter ·         Handler som del af en større helhed (sige til og fra) ·         Brug sprog og tekst interaktiv ·         Kommuniker og skabe arbejde kreativt ·         Brug teknologi kreativt
Hvorfor skal det læres?	Det skal læres som en del af Junior Klubbens kristen pædagogisk lærings mål.   Områderne tema/bibel historier
Hvordan skal det læres?   Læringsaktivitet   Relevante pædagogiske metoder:	Børnene skal skabe et skuespil og film, på baggrund af den viden de gives af Junior Klub leder/frivillig voksen pædagogiskmedarbejder, vejledning som de få i Junior Klub i Kirkecenteret   De skal lære om Sct. Paulus livshistorier med at læse i biblen, se tegne film ”Historien om Paulus” og ”Paulus møder Jesus” på You-tube, DVD The Bibel, og høre tekst fra bibel leksikon fra Bibelskabet   De skal brug den formidle viden og information til skabe en skuespil som kan filmes med en IPad i appen imovie.
Hvilken teknologi (medier) benyttes?	Optaget teknologi digitalkamera eller IPad og redigeringssoftware appen imovie
Hvem gør hvad?   Roller og relationer	Junior Klub leder/ Voksen frivillig pædagogiskarbejder udarbejder læringsdesign Børnene/Junior inddrages undervejs    Junior Klub leder / voksen frivillig igangsætter aktiviteter og fortæller/læse historier   Leder formilder viden og funger som sparingspartner for Junior gruppen   Børnene arbejder i grupper hvor de planligger rolle spille og filmer på skift.   Børnene rediger skuespil og filmen med hjælp af lederen
Hvad skal aktiviteten resultere i?	En skuespil og film for fremvisning til Børne Klub
Hvad så bagefter?	Evaluering af bestyrelsen	Vejledning af de andre leder	Metakognitiv læring angående proces og resultater i form af produktet og den læring der var kom ud af arbejdsprocessen. Hvad var let, hvad var svært? Hvad kunne man gøre en anden gang? Osv.