Det er nu anden dag i
vores feltpraktik. Dagen i dag var en del bedre end den første. Jeg synes der
var meget forvirring den første dag, for man blev ikke rigtig sat ind i hvad
børnene skulle og hvad formålet var med det. Informationerne var der nu heller
ikke i dag, men nu vidste jeg, hvad børnene nogenlunde skulle i løbet af dagen.
De mindste børn, de 3 årig børn, skulle i teater i Nordkraft
allerede fra morgenstunden, så lige pludselig var der ikke så mange børn
tilbage i børnehaven. I børnehaven har de et kælderrum, hvor de kan tumle og
have det sjovt med hinanden uden voksen. Pædagogen på min stue besluttede at vi
skulle ned i kælderen og lege nogle lege. Først legede vi bowling med nogle
skumgummifigurer, hvor konkurrence evnen blev sat på spil. Efter bowling legede
de fangeleg hvor pulsen kom op på det højeste, grin og skrig lå på samme
niveau.
Klokken slog 1130 og der var tid til at spise. Der stod
rugbrød på menuen med grønt til - det var noget, der faldt i god jord. Efter
mad var det tid til at komme ud og bruge det sidste energi inden mor eller far
kom for at hente dem.
Alt i alt synes jeg det har været en god dag med glæde og
smil. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar