Narrativer den 8. oktober

Jeg trådte ind i klassen, fem minutter for sent, trafikken drillede i dag. Oppe foran tavlen stod Sussi, en ny lærer vi ikke havde haft før. Hun så lille og forsigtig ud, men hendes udtryk i ansigtet viste at hun glædede sig til at undervise os.  Vi skulle undervises i narrativer i dag, eller fortællinger som det betyder hvis man skal bruge et andet ord.   Vi kom vidt omkring begrebet, fra småbørn og deres fortællinger gennem deres kropssprog til et Thailandsk barn som lavede en historie ved at bide i et bad og folde det sammen – alt sammen fortalt på en varm og hyggelig måde.  Vi fortsatte videre med at høre om hvordan vi som pædagoger kunne påvirke de ''forgreninger'' et barns liv kan tage, hvordan vi kunne hjælpe med at ''løfte'' det op og påvirke det i en positiv retning – man sad helt og blev både stolt og imponeret over det ansvar vi ville få, og man så vigtigheden af vores uddannelse. :)

MEN!! (ved godt man ikke må sige men) Så kom den egentlige dagsorden på bordet... Vi skulle se dokumentaren ''Min barndom i Helvede'' af Lisbeth Zornig. Vi fulgte Lisbeth i en fortælling om hendes barndom. Et liv med misbrug – både fysisk, psykisk og seksuelt samt vanrøgt – og vi så hende opsøge hendes brødre, som selv var endt ud i diverse misbrug – en desuden med AIDS og en der havde begået selvmord, som resultat af barndommen. Dernæst konfronterede hun begge forældre, og til sidst stedfaderen som havde misbrugt hende.. Det var dybt ubehageligt at sidde at overvære, det var utroligt barskt at se – men nu kom Sussi's point pludseligt frem i dokumentaren....

Lisbeth besøgte også de personer som ændrede hendes liv, eller som Narrativt set påvirkede hendes forgreninger. Og vi så pludseligt at hendes plejeforældre og pædagoger havde hjulpet hende videre i livet og hjulpet med at løfte Lisbeth op, til den person hun var i dag. Mønsterbryder, kærlig mor og formand for børnerådet i Danmark... Jeg havde det stadigt skidt efter filmen, ingen fortjener at have levet et sådan liv. Men den viste også på en rigtig god måde hvor vigtig de Narrative fortællinger er og kan være. Hun viste netop gennem hendes fortælling hvordan hendes identitet er opstået, hvor hendes liv ændrede sig og vigtigheden af at nogen ville lytte til hendes historie. Så bestemt en tankevækkende dag, bygget rigtig godt op rent undervisningsmæssigt, men også generelt. Men nu skinner solen, tror jeg vil køre hjem og give mine egne børn en krammer. :)