Onsdagen starter med en rigtig
træls morgen hvor det hele bare har været træls. Bussen er forsinket, kommer
for sent op af sengen osv. Da jeg møder ind i klassen er hele min positivitet
totalt væk. Hermed er jeg på ingen måde optimistisk med denne dag.
Klokken slår
lidt i otte og ind kommer en smilende og kropslig kvinde. Man kan mærke da hun
træder ind i rummet, at hun har en barriere af energi. Timen starter og hun går
i gang med sit oplæg. Dorthe starter ud med at sige, at vi ikke skal bruge tid
på at tæske løs på computeren, men i stedet være med og hvis man føler at man
spilder sin tid, så skal vi lave noget andet som er mere vigtig for os, end at
sidde her. Point taken, fed intro at starte med her!
Vi har om anerkendelse, og
hvad er mere vigtig end, at anerkende en selv og det vi vil med vores dag. Hendes
positive sind er skræmmende men samtidig super fantastisk. Hele timen bliver
jeg mere og mere klar over hvor vigtigt det er, at anerkende sig selv før man
kan anerkende andre.
Vi startede ud med en ’ice breaker’ hvor vi skulle stå i
en stor rundkreds og ”komme hinanden ved” som man siger! Totalt
grænseoverskridende, men det er man sgu snart vant til på denne uddannelse. Hele
det her rundkreds-hurlumhej slutter med, at vi griner og har det rigtig sjovt.
Ord som ”det bliver en fed dag” og ”det bliver en vild dag” skulle vi sige til
hinanden mens vi lavede et eller andet fjollet allesammen og det var faktisk
ret sjovt. Senere på dagen skulle vi snakke om anerkendende kommunikation, hvor
eksempler blev brugt hvilket gav en super fed forståelse af alle de pointer der
var. Vi skulle gå sammen med en vi ikke snakkede så meget med og så skulle vi
være anerkendende over for personen mens han/hun fortalte en historie, det var
meget svært. Men alt i alt gik jeg derfra med et smil på læben og det var
faktisk dejligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar