Metakommunikation fredag d. 23. 10.

Venskaber

Vi startede dagen ekstra tidligt i dag, fordi vi skal være sikre på at være på skolen til tiden, når vi skal have Dorthe som underviser. Det skal være en FED DAG I DAG!!!!! Og det blev det også. Jeg var glad for at der var sket en positiv diskurs, fordi jeg i morges fik det forkerte ben ud af sengen. Jeg var fokuseret på negative tanker så som, at jeg er ved at tage på i vægt...Jeg sad i mine egne tanker og pludselig hører jeg Dorthe spørge, om der er nogen, der har fået nye venskaber de sidste to måneder. Annich sagde noget om, at hun så os et nyt venskab. Annich og jeg kører sammen til skole og har lært hinanden at kende over de sidste 2 måneder. Det havde jeg ikke tænkt på, men jeg var glad for at høre det og så skete der en positiv diskurs i stemningen for mig. Ja, man bygger på relationer som medstuderende og klassekammerater og de bliver til venskaber ved at bruge tid med dem, snakke sammen og at hjælpe hinanden når man kan. Dorthe spurgte mig om hvordan jeg bedst kunne lide at skabe venskaber? Jeg var gået hele blank… så for sjovt sagde jeg, at jeg har det bedst med at skabe venskaber med nogen, når det forgår i en indelukket bil og de ikke kunne slippe væk fra mig! Så fik vi lidt at grine af, men nu spurgte Dorthe mig seriøst, om jeg gjorde det for mig selv? Så ærlig sagde jeg: Nej, fordi jeg vil gerne hjælpe nogen, hvis det var en hjælp for dem, at køre sammen med mig. Det var godt, at Annich mente, at det var en hjælp. Selvfølgelig er jeg glad for at kunne snakke om dagen, vores lektier, tekster, gruppe opgaver osv. sammen på vej i skole og hjem igen. Det er en stor hjælp for mig, fordi jeg får en større forståelse i at kommunikere og få feedback om vores undervisning og det er guld værd for mig.   

Det var indledningen til vores emne om venskaber. Venskaber er vigtigt, fordi vi vil ikke være isolerede og ensomme. Dorthe var kommet ind på hvor vigtigt det er at ”Række Ud” til andre for at se hvad det er at vi selv kan gøre for at lave venskaber. Hvilken indsats kan vi gøre og hvad kan vi tilbyde for at sætte et venskab i gang? Hun gav et eksempel på, hvis man var en ny tilflytter med små børn og vil blive venner med andre forældre fra det nye område, kunne man lave en plan om at mødes på legepladsen og sætte en bestemt tid af til mødet med en anden forælder til en legekammerat-date, hvor man kunne tilbyde at komme med en kage. Vi kan give knus til de hjemløse, snakke med de ældre, hilse på vores nabo, og komme i foreninger på et nyt sted. Men lige meget hvad, skal vi blive mere opmærksomme over for hvad jeg selv kan gøre og overveje, hvad jeg selv kan gøre for at være åben og tage initiativer til at ”Række ud” for at kommunikere med andre. Vi skal være åbne og imødekommende over for de nye, hvis der er nye medlemmer i vores grupper. Fx nye som vi ikke kender fra C klassen, nye i Danmark eller whatever, række ud til dem og tage initiativ i at byde dem velkommen her hos os.

Sjovt nok, mødte jeg en nabo i dag henne ved bageren, så sagde han, ”hold fast hvor har de så mange gode kager herinde, skal vi ikke købe lidt af hvert og så komme sammen for at smage på det hele”? Skide god ide, tænkte jeg, Dorthe ville være stolt! Glem det med at tage på, lad os fede det af med venner og kage! Han fortalte mig også at der mangles ca. 60 pædagoger og medarbejder til et nyt flygtningecenter her i Jammerbugt kommune. FEDT!!!

Nogle nøgleord fra vores diskussion: Ensomhed, Venskaber, Initiativ, Mod, Åbenhed, At Give, Inklusion, Mobning, Accept, og ”Række Ud”

Kontekst

Hvorfor skal vi være gode til at kommunikere som pædagoger?

Pædagoger skal kende sammenhængen mellem kontekst og information. For at kunne støtte børn, unge, udviklingshæmmede eller deres klienter til at sætte ord på deres følelser.  Man skal kunne beskrive deres handlinger og personlig observationer; de situationer de befinder sig i. Konteksten bestemmer de mentale rammer som vi forstår et fænomen eller en observation inden for. Som

Dorthe gav et godt eksempel over at drenge ikke måtte græde. Her kunne drengen ikke sætte ord på sine følelser længere, når det ikke er acceptabelt at græde, skal vi som pædagoger hjælpe med at sætte ord på dette.

 

Metakommunikation

Metakommunikation er alle de ting vi ikke siger. Fx tonefald i vores stemme, ansigtsudtryk, kropssprog eller hvis man ikke opmærksom i en samtale. Eller måske om man er interesseret eller ikke interesseret. Metakommunikation er også i blikket under en samtale mellem mennesker. Kort sagt, alt det man ikke siger! Det er dog samtidig kommunikation om kommunikation. Man skal altid være opmærksom på denne metakommunikation.

Jonas fortalte en historie om en tur til Mexico hvor der opstod en miskommunikation hos en grænsebetjent. Dette kunne havde udviklet sig dramatisk, men historien var et humoristisk eksempel på metakommunikation.

Det var en fed fredag!!!!         

-Ben